Referat bestyrelsesmøde den 18. marts 2026
på Mariagerfjord Kulturskole kl. 17.00 til 18.30
Mødet blev indledt med en fællessang.
- Godkendelse af referat
Referatet blev godkendt. - Godkendelse af dagsorden
Dagsordenen blev godkendt. - Velkomst og præsentation af nye medlemmer
Alle medlemmer præsenterede sig for hinanden. - Økonomisk resultat 2025
Overordnet set viser regnskabet et forbrug på ca. 6,55 mio. kr. ud af et korrigeret budget på 7,11 mio. kr., hvilket svarer til en forbrugsprocent på 92,1 %. Der er altså et mindre forbrug på omkring 562.000 kr.
Ser vi på hovedposterne, er de:
• Personaleudgifterne ligger meget tæt på budgettet med et forbrug på 98,3 %, hvilket indikerer en stabil drift.
• Udgifter til kerneområdet ligger lidt over budget (104 %), altså et mindre merforbrug. Denne afvigelse skyldes alene omkonteringer fra IT området.
• IT, inventar og materiel ligger under budget (83,1 %), hvilket bidrager til det samlede mindreforbrug.
• Indtægterne ligger næsten som forventet (99,3 % af budget). Hvilket er tæt forbundet med de forbedrede elevtal.
Samlet set fremstår økonomien robust, med et mindre samlet mindreforbrug, som primært skyldes overførte midler fra 2024.
“Ishuset” ved Bies Gård viser et meget lille afvigende resultat, som ikke har væsentlig betydning for helheden.
Konklusion:
Kulturskolen er godt på linje med budgettet og udviser en ansvarlig økonomistyring med et mindre overskud ved årets afslutning. - Kulturskolens strategidag, orientering og drøftelse
• Orientering om arbejdet med udvikling af en ny kulturskolestrategi.
Kulturskolens medarbejdere har været på to dages strategiværksted. Man startede i Aarhus og besøgte Det Jyske Musikkonservatorium og AROS for at beskæftige os med Kunstnerisk medborgerskab og de sociale omgivelsers betydning for kunsten. Derefter havde vi besøg af elever, formand for bestyrelsen og Flemming Poulsen, Fagchef i Kultur og Fritid, der alle talte om hvordan de så Kulturskolens kerneopgave.
Ledelse og medarbejder satte ord på hvilke indsigter vi tog med fra dagen.
Bidragene fra elever, bestyrelse og fagchef peger samstemmende på relationer, åbenhed og fællesskab som nøgleord for Kulturskolen. For så vidt angår eleverne så havde de også noget på hjerte omkring det faglige indhold. De udtrykte klart en forventning om tilegnelse af faglighed og samtidigt havde de tanker omkring behovet for at musikken var tidsaktuel. Dette blev udtrykt både som et ønske om at spille musikken, men også som en identitetsmarkør (vi vil også gerne ses på som nogen, der gør noget de andre kan lide).
Resultaterne fra dagene bliver samlet i en kortfattet omverdensanalyse, der vil indgå i det videre arbejde med udviklingen af strategien. - Kommunikation på Kulturskolen.
Kommunikationsmedarbejder Joan Otte Andersen fortæller om hvordan, vi arbejder med at formidle vores budskaber.
Joan Otte Andersen redegjorde for Kulturskolens kommunikationsarbejde, som omfatter tekst, flyers, foto, videoredigering og sociale medier. Kulturskolen anvender primært Facebook og Instagram, mens brugen af YouTube er meget begrænset. Ved arrangementer benyttes Kulturfjorden, og der er enkelte kommunale rammer, som begrænser brugen af visse sociale medier.
Formålet med kommunikationen er både at formidle, hvad Kulturskolen rummer, og at synliggøre de muligheder, den enkelte elev har. Samtidig skal kommunikationen styrke tilhørsforholdet til skolen, understøtte intern spejling mellem eleverne og bidrage til at tiltrække nye brugere. Der lægges desuden vægt på at vise både den kunstneriske og pædagogiske proces.
Det blev bemærket, at Kulturskolen har en høj grad af frihed i forhold til design inden for de kommunale retningslinjer, hvilket giver gode muligheder for at målrette kommunikationen til forskellige målgrupper. På spørgsmål om håndtering af tilbagemeldinger på sociale medier oplyste Kulturskolen, at man bestræber sig på at reagere, men ikke har ressourcer til en systematisk opfølgning. Der henvises i øvrigt til Kulturskolens sociale medier, hvor man kan se eksempler på bl.a. elevvidoeer, videoer fra tværfaglige arrangementer og ‘hverdagsklip’.
Kulturskolen er desuden en del af en fagenhed og en kommune, og bidrager derfor også til kommunikationen ved tværgående arrangementer. Joan Otte Andersen gennemgik desuden den nye hjemmeside og dens funktioner. Det blev foreslået, at Kulturskolen udsender materiale til ungdomsuddannelser i forbindelse med åbning for tilmelding.
Det blev drøftet, hvilke typer fortællinger der kan øge borgernes interesse for Kulturskolen. Her blev blandt andet peget på historier om fællesskab og trivsel, om den personlige udvikling i et rummeligt miljø, korte videoklip med elever, som fortæller om deres oplevelser, samt historier, som målgrupper kan spejle sig i. Der blev også nævnt fortællinger om, at der er plads til forskellige behov og præferencer, herunder elever der trives i en-til-en-situationer. Endvidere blev det fremhævet, at historier om tidligere elevers videre vej, tilbud med lavere adgangsbarrierer, mindre tværgående fællesskaber samt engagerede undervisere og deres møde med elever på skoler kan være med til at styrke fortællingen om Kulturskolen.
Her er en liste over de ideer og tanker der blev fremført af bestyrelsen:
1. Historier om at have det sjovt i fællesskabet er vigtige
2. Det udvikler det enkelte menneske at være en del af et rummeligt fælleskab
3. Små videoklip med elever, der fortæller om hvordan det er at gå her
4. Der skal være historier, man kan spejle sig i
5. Historier der viser, at her er der også plads til mig
6. Der er også elever, der nyder at kunne være i én til én situationer
7. Fortælle historier om tidligere elever, der på den ene eller anden måde har etableret sig.
8. For at ramme flere kan det være at man skal se på, om der er nogle tilbud der kræver færre forudsætninger i starten
9. Der skal også være historier om de ikke-tværgående fællesskaber
10. Det brænder igennem når man ser den engagerende underviser
11. Det er også historiefortælling, når læreren er ude og møde elever på en skole - Eventuelt
Bent er elevrepræsentant dette skal opdateres på hjemmesiden.