Skip to the content

Mariagerfjord Talentklasser

 

Kombiner din skoledag med talentundervisning

Går du i 7.-.8.-9. klasse i skoleåret 2025/2026, og har du et særligt talent inden for fodbold, svømning, badminton, billedkunst, solosang, et instrument, teater eller kor? Så bliv en del af et fedt talentmiljø, hvor du vil være omgivet af professionelle kunstnere og idrætsudøvere.

  • Du bliver en del af en idræts- og kulturtalentklasse
  • Du får undervisning i dine skolefag på Hobro Søndre Skole
  • Fælles for alle elever i klasser er, at I brænder for at udvikle jeres talent
  • Talentundervisningen foregår på Mariagerfjord Kulturskole eller i din moderklub – alt afhængig af dit talentfag
  • Du får 4 timers undervisning i dit talentfag i løbet af din skoleuge, og derudover deltager du også i tværfaglige temadage samt de obligatoriske skolefag på 7.+8.+9. klassetrin

Hvem kan søge ind?
Alle kommende elever i 7.+8.+9.klasse i Mariagerfjord Kommune samt andre kommuner kan søge om optagelse i Mariagerfjord Talentklasser.
Elever der er bosiddende i Mariagerfjord Kommune har fortrinsret til en plads Idræts- og Kulturtalentklassen. Der er mulighed for løbende optagelse, hvis der er ledige pladser. Der tages højde for talentniveau og harmonisk klassesammensætning ved klassedannelsen.

 

Ansøgning til talentklassen

Der er ansøgningsfrist til skoleåret 2025/2026 d. 7. februar 2025. Der er derefter mulighed for løbende optag, dog kun i tilfældet der er ledige pladser i Idræts- og Kulturtalentklassen. Læs mere om ansøgelsesproceduren og ansøg på https://hobrosondreskole.aula.dk/.  

Forældre og elever inviteres til infomøde d. 13. januar 2025

Infomøde d. 13. januar

Mandag den 13. januar 2025 kl. 17.00-19.00 er der informationsmøde om Mariagerfjord Talentklasser. Det foregår på Hobro Søndre Skole, Skolegade 10, 9500 Hobro - konferencerummet ved siden af kontoret. 

Mødet er for både forældre og interesserede elever, og tilmelding er ikke nødvendigt - I møder bare op og alle er velkomne.
Se mere om aftenens program på skolens hjemmeside https://hobrosondreskole.aula.dk/ 

Elev sidder og arbejder med maling

Optagelsessamtaler/prøvetræning

Efter ansøgningsfristen skal du deltage i en optagelsessamtale/prøvetræning. Du skal indsende/medbringe følgende, alt efter hvilket talentfag du søger ind på:

KULTURFAG:

Når du sender din ansøgning, skal du samtidig indsende følgende til talentkoordinator Peter Houe Sørensen på petso@mariagerfjord.dk  –alt efter hvilket kulturtalentfag, du søger ind på:

Billedkunst: Indsend fotos af egne kunstværker (max 5 fotos)
Musik: Indsend kort video med egen musikspil/solosang (max 3 minutter)
Teater: Indsend video, hvor du spiller en rolle og fremfører en kort monolog (monolog sendes til dig, så snart vi modtager din ansøgning)


IDRÆT:

Aftales individuelt med samarbejdsklub eller moderklub.

Klavertangenter

Kulturfag

UNDERVISNING

Som kulturtalentelev modtager du 4 timers undervisning i dit talentfag. Her kan du i skoletiden 2 timer mandag morgen og 2 timer torsdag morgen fordybe dig indenfor dit fag med lærervejledning. 

BILLEDKUNST: Billedkunstværksted med praksis og teori - Undersøgelser af materialer og teknikker - Fordybelse og udvikling - Individuel vejledning
MUSIK (Solosang eller instrument): Solofag - Klaver  - Sammenspil - Teori/hørelære - Sammenspilsarrangement - Øvning/fordybelse med vejledning
MUSIK (Kor): Solosang - Korsang - Klaver - Teori/hørelære - Sammenspilsarrangement- Øvning/fordybelse med vejledning
DRAMA: Skuespil og teaterproduktion i teori og praksis – dybdegående arbejde med udvikling af kropssprog, stemmeføring, mimik og indlevelse i arbejdet med roller.

FORUDSÆTNING FOR OPTAGELSE

I forbindelse med din optagelse i Idræts- og Kulturtalentklassen foretages der en individuel vurdering med inddragelse af dine undervisere. For at blive optaget på et kulturfag, er det en forudsætning at du:

  • Er talentfuld inden for dit valgte kulturfag og har et ønske om at udvikle dig
  • Brænder for dit fagområde og kan arbejde struktureret alene og sammen med andre

OBS: Søger du optagelse som korsanger, er det desuden en betingelse, at du er optaget eller opfylder kravene til optagelse i Mariagerfjord Korskole.  Læs vilkårene her.  

Svømmer

Idræt

UNDERVISNING

Som idrætstalentelev modtager du 4 timers ugentlig idrætsrelateret undervisning. Din egen idrætsklub er selv ansvarlig for, at du får to morgentræninger. Træningen er individuelt baseret og tilrettelagt i et samarbejde mellem dig og din klub. Derudover vil du i Mariagerfjord Talentklasser modtage undervisning og vejledning i kost og ernæring samt skadesforebyggelse. Ligesom der er fokus på at få tilrettelagt en hverdag med skolegang og idræt på højt plan.

Udover den talentrelaterede undervisning vil de obligatoriske skolefag samt andre temafag også indgå som en del af din skoledag.
Har din klub ikke mulighed for at tilbyde dig morgentræning, så kan du deltage i cirkeltræning udbudt af Hobro Svømmeklub. Alle badmintonelever er desuden også velkomne til at morgentræne sammen med Hobro Badmintonklub - Læs mere på hobrosondreskole.aula.dk

FORUDSÆTNING FOR OPTAGELSE

For at blive optaget på et idrætsfag, er det en forudsætning at du: 

  • Som udgangspunkt er medlem af og repræsenterer en moderklub eller en samarbejdsklub til Hobro Søndre Skole.
  • Tilhører regional elite i din aldersgruppe inden for sportsgrenen eller deltager i træning, kampe, konkurrencer på højt niveau
  • Udviser ansvar gennem handlinger, levevis og adfærd over for opgaven som talentfuld idrætsudøver under uddannelse
  • Har vilje og klar forståelse for rollen som talentfuld idrætsudøver samt arbejder struktureret i hverdagen

Video - Mød musikeleverne

Mariagerfjord Talentklasser er for kommende elever i 7.+8.+9.  klasse med talent inden for fodbold, svømning, badminton, teater, billedkunst eller musik (kor, instrument, solosang) Her kombinerer du din skoledag med talentundervisning.

Hør her talenteleverne fortælle om, hvordan det er at gå i Mariagerfjord Talentklasser.