Skip to the content

Guitar

Guitaren er et populært og alsidigt instrument, som med stor glæde kan dyrkes uanset forudsætninger, så du forholdsvis hurtigt kan spille såvel alene, som sammen med andre.

Undervisningen bygger fra starten på korrekt spillemåde, akkorder, fingerspil, melodispil, noder, skalaer og improvisation.

Du kan bruge guitaren som akkompagnement til (egen) sang, men den er også rigtig velegnet til sammenspil, da man både kan spille akkorder, melodi eller bas på den. Som guitarist kan du spille i et band, hvor du enten er en del af rytmegruppen eller er i front og spiller solo.

Man kan starte på den guitar man har, men der er også mulighed for at leje et instrument gennem Kulturskolen. Læreren står gerne til rådighed med vejledning ved køb af guitar. For at opnå det bedste resultat, skal du være indstillet på også at øve dig hjemme.

Der er mulighed for at supplere din undervisning med sammenspil i et af Kulturskolens sammenspilshold. Sammenspil er gratis, hvis du allerede går til instrumental- eller sangundervisning i Kulturskolen.

Startalder: fra 2. klasse og op.

Undervisningen tilbydes som soloundervisning og holdundervisning.
 
 

Vælg ønsket hold / undervisningssted og tryk tilmeld:
Tilmeld