Violin
Strygerne er fundamentet i det klassiske symfoniorkester, men de er også fremragende soloinstrumenter. Violinen er den mindste i gruppen, den er et melodiinstrument og bruges i mange forskellige sammenhænge, bl.a. klassisk, pop, rock, jazz og folkemusik. For at få glæde af at spille selv og sammen med andre er det vigtigt, at du fra starten lærer at holde instrumentet rigtigt og at skabe en god klang.
Violiner fås i adskillige små størrelser, og du kan derfor begynde i en tidlig alder.
Et par gange om året kan du mødes med de andre klassiske instrumenter fra Kulturskolen til en lille 'Orkesterfest'. Her spiller I sammen og oplever, hvordan de klassiske instrumenter lyder i et orkester.
Undervisningen tilbydes som soloundervisning eller holdundervisning.
Vælg ønsket hold / undervisningssted og tryk tilmeld:
Tilmeld